Historier fra DCU-Camping Rågeleje

I en tid der nu virker som mange år siden, kom min familie og jeg mange weekender hvert år på Rågeleje camping. Når det blev sæson, fra tidlig forår, gjorde vi klar til at skulle op og finde en plads. Sammen med en masse andre holdt man klar foran pladsen, så man kunne komme hurtigt ind når de åbnede, og få en god plads.

Jeg husker ikke så meget om selve turen fra forstaden og op til campingpladsen, andet end besøgene i diverse iskiosker undervejs. Som jeg husker det var der dengang et sted i Kagerup, hvor vi stoppede og fik is. I dag findes der hverken iskiosk, købmand eller andet. Sådan er det jo gået for mange små byer.

 Livet på campingpladsen var som et alternativt univers til den verden vi kom fra. Her var andre venner, vaner og aktiviteter. Det var som at åbne døren til et nyt rum, og her tænkte man hverken på hvor man kom fra, eller at man ikke kunne være sammen med venner og klassekammerater. Jeg husker det dog som en positiv oplevelse, der var ikke noget savn eller andet.

Der skete mange ting i løbet af sådan en sæson. Venner skiftede lidt undervejs, lidt kæresteri blev afprøvet, men i det store hele holdt vi sammen, os der kom her fast. Jeg husker specielt et år, hvor vi var et par stykker der fik prøvet det med lidt for meget øl, i betragtning af vores unge alder.

 Det unge hjørne, som var et afsides placeret område (lå i det ene hjørne af pladsen, ud mod vej og parkering), var stedet hvor mange rygsæk, cykel- og motorcykel rejsende blev placeret. Her var for det meste liv om aftenen, ikke noget specielt vildt, men lidt mere end hvad der var normalt for pladsens øvrige beboere. Fastliggere (som os) kom nogen gange derned for, at møde andre end dem der jo altid var her!

Det var sådan en aften, at vi var et par stykker som mødte nogen unge der sad, og hyggede ved deres telt. Vi kom i snak og blev inviteret til at sidde med, og lytte til musik og snakke. Vi fik i den forbindelse, og jeg husker ikke helt hvordan, fat i en kasse med Carlsberg 25 øl. Vi ville jo gerne vise at vi fastliggere ikke bare var kedelige og artige, så vi gik til den med øllet. En Carlsberg 25, for de som ikke kan huske den, var en guld øl (knap 6%), og selvom flaskerne ikke var så store, kunne vi 2 drenge godt mærke effekten. Da den som sagt ikke var så stor, kunne man drikke mange af dem… dog udeblev resultatet ikke, og ja vi var jo ikke så gamle, så vi måtte en tur i hegnet og aflevere. Så var hyggen forbi, med et par grinene piger i ryggen, fandt vi vej til toiletbygningen. Vi måtte finde en anden vej end forbi vore forældres pladser, så man ikke risikerede forhør, før man havde fået lidt frisk vand i hovedet.

Vi mødte mange sjove mennesker på denne måde, dog ikke med øldrikkeri på samme vis, og det er en af de ting jeg husker som værende med til at gøre campinglivet lidt sjovere. Når højsæsonen var ved at være slut, tyndede det ud i det unge hjørne, og vi der boede fast på pladsen, tilbragte mere tid sammen igen.
Det var altid en lidt underlig følelse at sige farvel når sæsonen var slut, fordi der jo trods alt gik et lille halvt år før vi så hinanden igen. Det var meget få af os der havde kontakt uden for campinguniverset, men det var nu en dejlig tid.

Indsendt af: Tonny Jönsson Dato: 18. januar, 2013 Læs kommentarer: 0 kommentarer  Indsend kommentar